
Din lokale synshal
– med Lasse bag rattet
Hos Grindsted Lokalsyn møder du Lasse Bjørnholdt – en lokal mand med snart 30 års erfaring som synsmand og stor glæde ved mødet med kunderne. På Vestergade 94 har han skabt en synshal, hvor grundighed, personlig service og en god snak hører sammen.
Lasse har tidligere været indehaver af lokalsynshallerne i Kolding, Haderslev, Vejen, Egtved og Vamdrup. Nu tager han erfaringen med til Grindsted Lokalsyn og et nyt kapitel som selvstændig. Ambitionen er enkel: Det skal være nemt og trygt at få synet sit køretøj hos en lokal fagmand, der tager sig tid til dig.
Et grundigt syn og en forklaring, du kan forstå
Et bilsyn handler om sikkerhed, men også om, at du ved, hvordan dit køretøj har det. Derfor lægger vi vægt på en god dialog og forklarer, hvad vi finder undervejs. Du er altid velkommen til at stille spørgsmål – uanset hvor meget eller lidt du ved om biler.
Grindsted Lokalsyn er ISO-certificeret, og vores udstyr kontrolleres af CELF. Det er en del af vores fokus på kvalitet og et grundigt stykke arbejde.
Kom forbi, når det passer dig
Vi syner personbiler, varebiler, motorcykler og små trailere. Du kan bestille tid på forhånd eller komme forbi til drive-in-syn uden tidsbestilling i åbningstiden.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på Vestergade 94.
Grindsted Lokalsyn – dit lokale bilsyn.